Vi fortæller vores historie

Inden vi for alvor sejler ud i verden, er der noget vi gerne vil fortælle om. Men det er en lang og svær fortælling, som I nu får, råt for usødet. Det er blevet til en podcast i 6 afsnit. Dygtige mennesker – der er blevet kære venner undervejs – har hjulpet os med at sætte rammen om fortællingen, og vi er sindssygt stolte af resultatet.

Sille og Emil på vej i masten på Havana

For os handler det om at eje vores historie, og at bære den med os. Men det handler også om at sige tak til dem der var med dengang for 10 år tiden, da vores verden ramlede fuldstændig sammen, ikke bare een men to gange.

Når vi nu fortæller vores historie højt, er det også for at huske os selv og andre på, at vi skal passe på hinanden, og den tid vi har sammen. At livet er skrøbeligt, men at der er så meget godt i livet, så meget godt ude i verden. – Og det vil vi ud og opleve sammen.

Mere vil vi faktisk ikke skrive lige nu, for vi vil hellere have I høre podcasten.

https://www.dr.dk/radio/p1/kapret