Køjeplads

HVOR SOVER MAN?

Vi har ikke meget plads ombord. Men vi synes det er vigtigt at alle har sin egen lille plads ombord, hvor man kan trække sig lidt tilbage og læse en bog eller bare slappe af, når der er behov for det.

DIN KØJEPLADS

Virak har 3 kahytter med en dobbeltseng i hver. Begge agterkahytter er desuden udstyret med en rørkøje, hvor man ligger rigtig godt og sover, selv i høj sø. 

Der er desuden 2 køjer i salonen, som vi kan redde op til soveplads. Men vi tager dem kun i brug, hvis specielle omstændigheder kræver det. 

Som gast har du altså en kahyt, som du deler med den anden gast hvis I er to på et togt. Du har din egen del af dobbeltkøjen i kahytten, en hylde til tøj og lidt plads til småopbevaring.