Amsterdam er lige dele Futurama og Christiania

Her hvor vi er, kan man gå op ad et par trapper, fylde badekarret og uforstyrret nyde udsigten over en lille del af Amsterdam, mens rosintæer og rosinfingre vokser frem. Vores børn har aldrig været renere, vi har aldrig været renere, og mens vi ligger der i badekarret, opdager vi en kontakt på væggen. Ruden bliver mat ved et enkelt tryk. Et tryk til og vi kan igen nyde udsigten. Dét – opdager vi senere – gennem en rude, der er transparent begge veje.

Her er virkelig store og dyre både, og ved første øjekast ligner området et hvert andet havnebyggeri fra start 00’erne og frem. Det er kedeligt og det lugter alt for meget af penge. Men vi skal ikke gå særlig langt, før vi finder et lille åndehul på kanten af molen. Et lille mini-Christiania med containerboliger, biodynamisk cafe, en gammel besat kran og ikke mindst: Bådfamilien der – ligesom Emil, Theis og Havana – gjorde det der med, at sejle jorden rundt håndgribeligt for Sille og Viggo. Infinity er her. Den røde langturssejler fra ‘Flaskepost fra Stillehavet’. De er i karantæne, desværre, så det bliver kun til et hej og et grin, da vi fortæller, vi kan kende båden fra TV.

Vi tager gratis rutebåde til centrum og flere andre steder i byen. Vi kører i sporvogn og metro. Fordi det er billigt, fordi Viggo elsker det, og fordi det er en virkelig god måde at se byen på med to børn, som godt nok er gode til at gå langt, men ikke gider eller kan gå helt så langt som deres mor og far. Vi falder næsten på halen over stationer med busstopsteder og togperroner i et futuristisk lag-på-lag virvar, der mest af alt minder om Futurama. Vi køber os fattige i en ostebutik og prøver en enkelt hotdog med marineret sild, rå løg og sure agurker. Vi ser på husbåde, og børnene bliver enige om, at de skal bo i sådan en, når de bliver store. Sammen. Den skal have græs på taget, store vinduer og vi må gerne komme på besøg. Det glæder vi os til, og det glæder vi os over.

Det er bliver mere og mere tydeligt for os, præcis hvor stor glæde børnene har ved at være så meget sammen med hinanden. De skændes hverken mere eller mindre, end de gjorde, før. Da de havde hver deres værelse, og hverdagen var fyldt med skole og børnehave, havde de akkurat lige så mange sammenstød. Men de har mange, mange flere timer sammen, så skænderierne, er knap så koncentrerede. – Og det allervigtigste er, at de har langt mere af den gode tid sammen, hvor der er overskud, tålmodighed med hinanden og glæde ved at være sammen.